S-huset.dk S-huset
There are no translations available.

 

Velkommen til S-Huset - Dit studenterhus på DTU

 

S-Huset er det sted på DTU, hvor studerende kan mødes for at slappe af med en kop kaffe i frokostpausen eller en øl efter undervisning.


S-Huset spiller en central rolle i studiemiljøet på DTU, idet S-Huset er for de studerende. Det er her man mødes og hygger sig med sine medstuderende. Der er nemlig rig mulighed for at benytte de mange faciliteter, som S-Huset har til rådighed: Pool, billard, bordfodbold, shuffleboard samt et bredt udvalg af spil som f.eks. Back Gammon, Trivial Pursuit, Risk.

S-Huset er bestående af flere dele. I dagtimerne er det Kaffestuen, som er somdrejningspunktet. Her kan du købe kaffe, kager, slik, frugt, øl og klippekort. Kaffestuen er et lille område indrettet som en café, derudover har S-Huset både en pejsestue og en læsesal. Pejsestuen er indrettet med sofagrupper til hygge og afslapning samt almindelige borde velegnet til at studie ved. I Pejsestuen spilles der altid radio eller CD’er. Hvis du gerne vil have ro til at snakke eller studere, er Læsesalen et godt alternativ til Pejsestuen, idet Læsesalen er indrettet til at der kan studeres, så her spilles der ikke musik. Om fredagen plejer både Læsesalen og Pejsestuen at være fyldt med studerende, som tager et pusterum fra studierne.
Om aften har S-Huset også åbent. S-Husets bar, Kælderbaren, holder åben tirsdag til torsdag fra kl. 19 til 01 og om fredagen åbnes der kl. 18, og den lukker hen på morgenen…

S-Huset afholder en masse arrangementer for de studerende. De større fester kaldes Joints, hvor kendte navne kommer og spiller. S-Huset har i tidens løb haft navne som: Kim Larsen, Kashmir, Swan Lee, Nik & Jay, Nephew, Dodo & Dodos og Sort Sol, blandt rigtigt mange andre. Til Joints er der entré, men der gives rabat til medlemmer af PF. Joints afholdes 2 til 3 gange pr. semester og ligger om fredagen. De resterende fredage har S-huset Fredagsrock i Kælderbaren, disse er altid gratis!
Nogle af de arrangementer, der afholdes i S-Huset, er engangsforestillinger, mens der er mange andre, der er store traditioner omkring. F.eks. J-dagen, hvor Julebryggen kommer dalende.

Ud over de musikalske arrangementer laver S-Huset også turneringer i bordfodbold, Trivial Pursuit og meget andet. Hvert semester afholdes et S-Hus Åben, som er Åbent Hus for S-Huset. Her kan du bl.a. komme og møde de mange fritidsklubber, som Polyteknisk Forening har.

 

 
 

I kaffestuen (S-huset) og PF-caféen (byg. 306) sælges der også Klippekort (2,3,4,5 zoner) og morgenbrød, sandwich, salater, slik, frugt og kaffe

Forgot something in S-Huset / Kælderbaren ?

Opening hours

The cellerbar
Tuesday -
International evening
Wednesday -
Big screen sports
Thursday -
Oh! Happy day!
2 large draft beer for only 35kr.
FredagsRock -
Live music

Coffee Ground

Mon  0730 - 1800
Tue - Fri 0730 - 1900
NEWS - Friday lounge
- Sunday Jazz

PF -Cafeén
Mon-Fri 0730 -1700

fødevare smiley

Tak til Tuborgfondet for støtte til fornyelse af Kælderbarens musikanlæg